Vandskellet og den jyske højderyg

I Midtjylland, midt på den jyske højderyg, udspringer vore to største åer, Gudenåen og Skjernåen, med få hundrede meters afstand for at løbe i hver sin retning mod havet. Samme sted krydser Hærvejen ådalen midt i vandskellet, og har gennem årtusinder sat spor i landskabet som Jyllands hovedfærdselsåre. Ege-krattene præger landskabet og det kendte Tinnet Krat udgør sammen med en række små og større egekrat Danmarks største egekratområde. Området byder således på et stykke spændende kulturhistorie indrammet af en smuk og afvekslende natur.

 

Rørbæk Sø – den største af langsøerne

Søen omkranses i hele sin længde af skov og stejle skrænter med lyng og enebærbuske. I vestenden rejser et bakkedrag sig på langs i søen med bankerne Fårebanke og Kælderbanke. Bankerne er formentlig rester af smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Sprækker i dødisblokken, der har ligget og udfyldt hele søbassinet er blevet fyldt op med sand – og efter isblokkens bortsmeltning ligger materialet fra sprækkerne tilbage som øer i søen.
I forrige århundrede havde visionære folk planer om udtørring af den forholdsvis dybe Rørbæk Sø sammen med Lillesø, Kulsø og Nedersø. Udtørringsprojektet blev dog aldrig til noget, men i stedet er Lillesø senere udvidet betydeligt ved opdæmning i forbindelse med anlæg af et dambrug.
1400-tallets Rørbækgård lå på Kælderbanke. Gården nedbrændtes under svenskekrigene og er siden flyttet ind på fast grund til dens nuværende placering. Kampestenskælderen står dog stadig tilbage og har givet navn til banken.

 

Helligkilder, vandkraft og badeland

De mange kilder, vandløb og søer i området har altid tiltrukket mennesker – lige fra stenalderens jægere og fiskere, der slog sig ned på bopladser langs åløbene til nutidens turister på søndagsudflugt.
Blandt de mange kilder i området har især én tiltrukket sig opmærksomhed – den hellige Skt. Peders Kilde. Potteskår fra romersk jernalder viser, at kilden allerede dengang har været søgt. Med beliggenheden ved Hærvejen og opførelsen af Øster Nykirke i 1100-tallet har pilgrimme, kræmmere, tiggere og sognets egne børn i stort tal styrket sig ved kildens vand og et gudsord i kirken. Det engang så frodige kildevæld er i dag blot en lille brønd omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkumme.
Foruden den helbredende kraft er vandets kraft også blevet udnyttet af flere mølleanlæg langs den øvre del af Skjernå og Gudenå. De fleste møller er dog forsvundet og sporene næsten væk, men navne afslører endnu hvor de har ligget – Stampemølle, Vester Mølle, Egholm Mølle o.l.

 

Blomsterflor, fugleliv og kronvildt

Dallandskabet domineres af egekrat og egehøjskov, tørre og fugtige heder, og fugtige enge og moser med søer og rislende bække. Tilsammen danner det rammen om et meget varieret plante- og dyreliv. Den spændende mosaik af forholdsvis lysåbne naturtyper gør, at der vokser mange forskellige blomsterplanter, som netop kræver lys for at trives. I egekrattene vokser alm. kohvede, liljekonval, majblomst, skovstjerne og krat-fladbælg. På de tørre hedeskrænter lyser de guldblomstrede arter guldblomme, lav skorsoner, gyldenris og perikon op mellem hedelyng, revling og enebuske. I de fugtige næringsfattige hedemoser træffes plettet gøgeurt, pors og den kødædende soldug, mens ådalens mere næringsrige og fugtige miljø rummer arter som maj-gøgeurt, trævlekrone og hjertegræs.
Kildeområdets mange væld og kildebække med en konstant vandtemperatur året rundt på 7-8° rummer samtidig flere specielle vandinsekter.
I skov- og kratområderne er en fast bestand af rådyr og kronvildt, og af ynglefugle ses bl.a. misteldrossel, sortspætte og ravn. Vandet tiltrækker mange forskellige fuglearter som vandstær, isfugl og fiskeørn, og langs åløbene ses ofte bynkefugl og dobbelt bekkasin. I efterårs- og vintermånederne samles en del svømme- og dykænder på Rørbæk Sø.

 

Hærvejen – Jyllands hovedfærdselsåre

Hærvejen har op gennem historien ledt store hærskarer, valfartende pilgrimme, handelsfolk og studedrivere med deres kvægflokke gennem Jylland. Hærvejsstrækningen har fra oldtid til nutid holdt sig tæt til vandskellet på den jyske højderyg, hvorfra åløbene fordeler sig mod øst og vest, og terrænet således er mest fremkommeligt.
På strækningen mellem Hundshoved og Øster Nykirke er gravhøjene langs vejen sammen med den højtliggende Øster Nykirke med til at markere vejforløbet. Rester af hulveje trækker spor i skovene, og en gammel milepæl af granit syd for Øster Nykirke fortæller om Hærvejens betydning op i midten af 1800-tallet.
I dag er det cykelturisten eller vandreren, der benytter Jyllands gamle hovedvej – og målet for rejsen er ikke længere de fjerne endepunkter, men rejsen i sig selv. Kolde Morten og Margrethediget
Et sagn fortæller, at der i tidlig middelalder har stået et kapel lidt nord for Kollemorten. Det var viet til den katolske helgen Martin af Tours, som på egnen blev kaldt “Kolde Morten” efter hans jordefærdsdag på den kolde årstid – den 11. nov. Kapellet afløstes omkring 1150 af en “ny” kirke – Øster Nykirke ved Skt. Peders Kilde.
Lidt nordligere ligger Margrethediget, en lav jordvold med grøft mod syd. Den har oprindeligt været længere og har spærret Hærvejen mellem mosedrag mod øst og højderne mod vest. Der er fundet rester af våben på markerne omkring diget og en lille massiv kanonkugle i selve volden.
Folkeoverleveringer tilskriver værket Erik Klippings mor, Margrete Springhest, og det holstensk-sønderjyske angreb på Danmark i 1260. Lignende voldanlæg er dog arkæologisk dateret langt ældre, til århundrederne omkring kr. f.

 

Naturfredning og landskabspleje

I 1996 blev der sat punktum i fredningssagen om et 1536 ha. stort område omkring Rørbæk Sø, Kilderne og Hærvejsstrøget. Fredningen har til hensigt at bevare og forbedre de naturhistoriske, landskabelige og kulturhistoriske værdier i området. Der lægges især vægt på at bevare områdets særlige egekratbevoksning, og samtidigt skabe større sammenhæng i kratområderne. Mange af egekrattene har gradvist udviklet sig til egehøjskov på grund af ændrede driftsformer, tidligere kratområder er blevet tilplantet med nåletræer, og selvsåede nåletræer har spredt sig ind i de nuværende egekrat. I følge fredningen skal der ske en aktiv pleje af egebevoksningerne ved rydninger af nåletræer og på statens arealer genoptages tidligere driftsformer i et forsøg på at genskabe og bevare de specielle egekrat.
Egekrattene Skovsbøl Krat, Lindet Krat og Tinnet Krat er blot nogle af de mange skovnavne, der henfører til de mange små og store egekrat, der tilsammen udgør Danmarks største egekratområde.
Udnyttelse af oldtidsskoven ved skovning og afgræsning gennem jernalderen og langt op i historisk tid skabte åbne hedearealer med spredte træer. I perioder hvor afgræsningen aftog har træerne igen fået lov at brede sig over hedearealerne. Og her var eg´en det træ, der bedst kunne klare vækstbetingelserne i græs- og lyngbevoksningen. Efterfølgende har århundreders udnyttelse af egetræet ved plukhugst og stævningsdrift, græssende kreatures nedbidning af træerne, vestenvind og dårlige jordbundsforhold i skøn forening skabt de forkrøblede træer. Egekrattene er således levende kulturminder, der samtidig rummer en særlig plantevækst, som trives i den lysåbne underskov. Skal krattene bevares skal skovdriften fortsat ske med tidligere driftsformer – stævning, plukhugst og græsning. Flere af egekrattene i området er udpeget som naturskovsområder. Det gælder bl.a. Kollemorten Krat, hvor egekrattet har været drevet ved stævningsdrift næsten helt op til i dag.
I dag har fiskene fået bedre vilkår, og der er kommet flere fisk. Skov- og Naturstyrelsen og Amtet har skabt passage for fiskene flere steder, hvor de tidligere blev standset på deres vandringer. I 1995 gennemførtes et større naturgenopretningsprojekt, hvor åens gamle slyng blev genskabt på de øverste 2,5 km. Projektet har skabt bedre fiskeskjul og gydemuligheder og samtidig hævet vandstanden, så engene langs åen er blevet fugtigere til gavn for dyr og planter. Tidligere har nye gydebanker flerdoblet bestanden af stallinger og ørreder.
Udviklingen for fiskene er således ved at vende, – og hvem ved, måske kan havørreder og laks fra Randers Fjord om nogle år vandre de 160 km op ad åløbet til åens udspring! Vandmiljøet i Rørbæk Sø får en hjælpende hånd. Mere end 32 tons fredfisk – primært skaller og brasener, er i årene fra 94 til 99 blevet opfisket af Rørbæk Sø, og opfiskningen fortsætter.
Det har betydet, at søens dårlige miljøtilstand er blevet vendt.

 

Formidling og friluftsliv

Fredninger, afmærkede stier og statsopkøb har sikret publikum rige muligheder for friluftsliv og udflugter rundt i området langs Skjernåen. Samtidig er naturfredningerne med til at bevare de særlige midt- og vestjyske egekrat og dallandskabets åbne karakter med afgræssede engområder, lyngheder og egekrat.
Med udgangspunkt i områdets mange parkeringsarealer og stier og skovveje er tilrettelagt 12 vandreture rundt i kildeområdet og langs Rørbæk Sø. To naturcentre formidler områdets landskab og natur. Koutrupgård, en tidligere hærvejskro tæt på Kilderne, er indrettet til naturcenter med naturskole, udstilling og teltplads. Ballesbækgård, ved sydsiden af Rørbæk Sø, er besøgscenter med landskabsudstilling, bål- og grillplads samt toiletter. Ved østenden af Rørbæk Sø er opsat borde og bænke, dels ved søbredden og dels oppe på dalskråningen med god udsigt. Naturvejlederen på Naturcenter Koutrupgård afholder offentlige naturvandringer og ture for organiserede grupper i området. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vandretursfolder for Gudenåens og Skjernåens Kilder, samt foldere om Ballesbækgård og Kollemorten Krat.